Hvor sejles der kapsejladser ud over sejladserne i Danmark der annonceres her på siden og på vores facebook side.
Nordisk mesterskab.
Hvert år afholdes der nordisk mesterskab. Man skiftes mellem de nordiske lande til at afholde mesterskabet. Det afholdes over 3 dage og er godt besøgt.
De sidste års Nordiske Mesterskaber er afholdt i flg. lande:
2022 – Sverige – Nynäshamm
2021 – Danmark (Aarhus)
2020 – Danmark (aflyst)
2019 – Sverige (tæt på Stockholm)
2018 – Finland
2017 – Danmark
2016 – Estland
2015 – Norge
2014 – Danmark
Nautic Trophy og Ostsee Pokal, Nordtyskland Scharbeutz, sejlklub YCSO.
Her får du både langdistance og alm. fleet sejlads, med masser af deltager.
Nautic Trophy er en langdistance sejlads med op imod 150 katamaraner på startlinjen. Den sejles om lørdagen og strækker sig over 35 mil. (den korte bane 30 mil ).
Ostseepokal, er F18 sejladser, med op imod 45 deltager. Sejladserne afholdes professionelt, klubben bruger stranden, hvor der er god plads.
Scharbeutz ligger ved Lübeck.
Kieler Wocher, Nordtyskland
Europas største stævne, KÆMPE stævne med sejladser i næsten alle klasser. Meget professionelt afholdte kapsejladser. Desværre foregår mange af dem ret langt fra kysten/havnen så det tager tid at komme ud og hjem. Her er der gang i den om eftermiddagen og aften på kajen. Sejlklubben bruger Nordhavnen til F18 klassen stranden, og der er camping mulighed tæt på. Mange deltager > 45. Stævnet ligger dog i den dyre ende.
TravemunderWoche
Ud over, at Travemunder Woche er et stort stævne, og bruges ofte som EM eller Vm for andre jolleklasser, hvilke gør det til et godt besøgt stævne. stævneledelsen afholder sejladser af høj kvalitet. F18 sejlerne holder typisk til ved Møvenstein sejlklub.
Flensburg Herbstwoche, holdes i nord Tyskland, Glücksburg.
Et altid velafholdt koncept stævne. Er ofte velbesøgt af danske sejler. Der er næsten opstået en tradition for god dansk deltagelse, såvel A-cat, HC 16 og F18 besætninger. Banerne ligger ud for stranden og pladsen hvorfra bådene sættes i vandet. God stemning, hyggelig fællesspisning, gode muligheder for overnatning og en god fest sammen med ”Dickschiff’ene”.